Ans Missionshus · Kirkens Sociale Arbejde

Kirkens sociale arbejde i Grønbæk Sogn

Hjælp og støtte i hverdagen til:

- økonomi

- praktisk hjælp

- samvær og samtale

 

Kirkens Sociale Arbejde i Grønbæk Sogn

Det har altid været en del af kirkens arbejde at hjælpe dem, som på en eller anden måde står i en vanskelig situation. Man skal ikke læse mange sider i Bibelen om den første kristne menighed, før man læser om et socialt arbejde. Det er naturligt, at det er sådan, for kirkens herre, Jesus, hjalp jo ofte selv mennesker, som havde brug for det.

 

Med Kirkens Sociale Arbejde i Grønbæk Sogn vil vi styrke det sociale arbejde i kirken ved at etablere kontakt mellem mennesker, som har brug for hjælp og støtte, og frivillige, som har overskud til at give hjælp. Arbejdet er tilknyttet Kirkernes Sociale Arbejde i Silkeborg, som har viden og erfaring på området, og som har styr på de love og regler, der vedrører arbejdet.

 

Du kan søge hjælp til:

Medvandrer-ordning

Forståelse og varme fra et medmenneske kan være en stor støtte, hvis du er i en sårbar situation, f.eks. ensom eller presset af skilsmisse, arbejdsløshed, misbrug, sygdom eller andet. Ofte kan du sammen med et andet menneske bedre overskue din situation. En medvandrer kan du tale med om bekymringer og udfordringer eller glæde dig med over dine sejre.

 

Praktiske opgaver

Hjælp til enkeltstående opgaver, hvis de praktiske opgaver i hjemmet er blevet uoverskuelige, og du ikke har et netværk, der kan hjælpe. Hjælpen kan f.eks. være småreparationer, ophængning af hylder, lamper eller gardiner, flytning, havearbejde, oprydning eller rengøring.

 

Økonomisk rådgivning

Hjælp til at få overblik over din økonomi, få lagt et budget, få ideer til en bedre udnyttelse af dit rådighedsbeløb og evt. hjælp til at indgå aftaler med kreditorer. Den økonomiske rådgivning vil give dig støtte, redskaber og opbakning til at forbedre din økonomiske situation.

 

Frivillig

Kirkens Sociale Arbejde er helt afhængig af frivillige, som har overskud til at hjælpe et medmenneske. Uden frivillige bliver intet gjort! Hvis du har mulighed for at yde en indsats indenfor et af de nævnte arbejdsområder, vil vi derfor gerne høre fra dig.

OBS: Du forpligter dig kun i det omfang, du kan afse tid og kræfter til,

og du har en organisation i ryggen, som støtter og vejleder i arbejdet.

 

Kontakt:

Hvis du har brug for hjælp, eller hvis du vil melde dig som frivillig, så kan du kontakte:

Margit Simonsen, formand for Indre Mission i Ans: Tlf.: 24 49 09 79, e-mail: margitahlefeldt@gmail.com

Erik Bjørn, sognepræst i Grønbæk Sogn: Tlf.: 30 82 80 59. e-mail:

erbj@km.dk

 

Grundlag

Kirkens Sociale arbejde i Grønbæk Sogn bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det betyder, at vi tror på, at ethvert menneske er skabt af Gud og dermed værdifuldt. Vi ser alle som ligeværdige og møder alle med respekt. Vi lægger ikke skjul på vores grundlag, men taler ikke om kirke og tro uden opfordring. Arbejdet er blevet til på initiativ af Indre Mission i Ans og Grønbæk

Sogns menighedsråd.

 

Man kan læse mere om Kirkernes Sociale Arbejde i Silkeborg på www.ksa-silkeborg.dk.

Bibelord fra JesusNet

 
Previous
Årsmødet stiller skarpt på mission

15.05.2023

Årsmødet stiller skarpt på mission

Lad dig udfordre, inspirere og opmuntre. Husk tilmelding inden 4. juni. læs mere

Video og podcast om tro

08.05.2023

Video og podcast om tro

Bliv inspireret selv eller lyt sammen med andre f.eks. som et oplæg i smågruppen eller dit fællesskabet. læs mere

En daglig hilsen til eftertanke

20.03.2023

En daglig hilsen til eftertanke

Få en kort andagt hver dag. Hent appen ”Ord til eftertanke” eller kig forbi netandagten.dk. læs mere

Next
    • Ans IM
    • Ans Missionshus
    • Søndermarksgade 12
    • 8643 Ans By